Tag en tur ud i det blå og oplev historien fortalt med en personlig vinkel. Kig efter My Story Place, scan koden, kom helt tæt på historien, der hvor den fandt sted. Del også meget gerne din egen peronlige historie.

Kom helt tæt på historien her:

Kragerup Gods
På Vestsjælland omgivet af en voldgrav og den velholdte park ligger det smukke Kragerup Gods, hvis historie går tilbage til 1327. 

Godsejer Birgitte Dinesen fortæller: "Den højt respekterede digter og forfatter Karen Blixen   (døbt Karen Christenze Dinesen) var min bedstefars kusine. Som barn og ung kom hun på Kragerup og besøgte sin familie i ferier, ligesom min del af familien har besøgt Rungstedlund. Vi forestiller os, at hun har nydt naturen, hygget med famlien og måske allerede dengang fundet inspiration til sine bøger. Pseudonavnet Isak Dinesen på hendes første udgivelser var heller ikke grebet ud af den blå luft. Hun var døbt Dinesen indtil hun giftede sig"

Besøg Kragerup Gods og få flere personlige historier


Egholm Slot
Egholm Slot, slotsruin, hovedgård og gods ligger sydvest for Skibby i Horns Herred. Egholm kendes fra 1240. Oluf Rosenkrantz og Birgitte Krabbe overtog gården i 1647, og frem til 1806 havde den ejerfællesskab med Krabbesholm. I dag ejes slottet af Ole Falck. 

Ole Falcks, datter Rikke Falck fortæller: "Min familie og jeg kom til Egholm i 1989. Slottet er privat beboelse for min far. Det er bygget i 1842 af Wolfgang Von Haffner. Der er voldgrav hele vejen rundt om det 2000 kvm. store slot. Der findes under slottet en ruin fra ca. 1240, som ved særlige lejligheder åbnes for offentligheden. Porten er bygget i 1870 og der sidder et gammelt urværk oppe i porten, som er opsat den 28. november 1898. Det bliver trukket op en gang om ugen og klokken der ringer, går ikke sammen med urets viser - så det ringer ikke altid når klokken slår hel. Men det gør ikke noget, for det har sin charme med et gammelt ur, der er mere end 120 år."

Besøg Egholm Slot og hør flere personlige historier