Få dine fortællinger frem i lyset
Del din historie lige der hvor den fandt sted og gem dine fortællinger før de går tabt. Gør dine personlige fortællinger let tilgængelige for dine besøgende og giv dem en personlig oplevelse som vil blive husket.
En personlig oplevelse
I en verden hvor alting går så stærkt glemmer vi at værne om de vigtige historier. Historier bliver ofte ikke gemt og derfor også glemt. Bevar og del alle dine personlige fortællinger til glæde for de besøgende nu og i fremtiden.
Fortæl din historie lige der hvor det giver mest mening. Lad alle dele deres egen personlige fortælling – så alle fortællinger kommer hjem der hvor de hører til.
Lad fortællingerne gå i arv
En passion for historiefortælling, begejstringen for at være med til at finde og bevare de personlige fortællinger samt glæden ved at opleve andre tage fortællingerne til sig, er de følelser som My Story Place er født ud af.
Historier fortalt med en personlig vinkel hilser sårbarhed velkommen og fejrer det autentiske. Min Mission med My Story Place er at bevare alle personlige fortællinger før de glemmes og bringe dem til live lige der hvor de fandt sted, til glæde og gavn for alle og næste generation.
Fortællinger fra Kragerup Gods
På Vestsjælland ligger smukke Kragerup Gods, hvis rødder går helt tilbage til 1327. Et væld af historier er gået i arv fra generation til generation - nu sørger Birgitte Dinesen for, at fortællingerne overdrages til Regitze Dinesen, og ikke mindst at alle fortællingerne nu fremtidssikres og kommer ud til gæsterne.
”My Story Place hjalp os med at finde alle vores vigtige historier og hjalp med at gøre dem tilgængelige til vores gæsters store glæde. Nu kan vores gæster opleve Kragerups historie, når man nu ikke altid selv kan være til stede for at fortælle den”
Regitze Dinesen – Godsejer 9. generation og Birgitte Dinesen Godsejer 8. generation