Skip to content
agnes_matador

Agnes’ Hus - Korsbæk i Køge

Det gule bindingsværkshus er en kendt kulisse fra den folkekære tv-serie 'Matador'. Her boede Agnes Jensen først som stuepige og senere som selvstændig syerske. Huset er et af de få steder uden for studierne i Valby, der blev brugt til udendørsoptagelser. I porten hænger et skilt, med tydelig reference til Agnes’ virksomhed.

Det er også her kriminalassistenten står og venter på at Røde bliver arresteret. Og her Herbert går ind med korrekturen til hans nye bog, og her hvor Fedes kone tager Knud med ud for at lede efter Aksel som er faldet i branddammen selvom der ikke engang ligger en branddam i nærheden.

Køge som den perfekte filmkulisse

Køge er den by, der har lagt flest kulisser til Matador. Her mødes virkelighed og fiktion – og pludselig er Køge også lidt Korsbæk.

Køge Kirke blev også en kendt kulisse i serien, her blev Erik Skjern døbt, hr. Schwann begravet og Ellen Skjern gift. Lidt længere nede ad Kirkestræde ligger en anden kirkegård, hvor hr. Stein gemmer sig, da han må flygte fra tyskerne. Og nede ved Køge Å under den hvide bro, står lille hr. Schwann og mindes bedre tider på et tidspunkt, hvor han er blevet inkassator.

Oplev flere huse med historie

Det lille gamle hus
Danmarks ældst fungerende rådhus
Fra Købmandsgård til Museum