Baggesens Eg - Digterens Træ
Den danske digter Jens Baggesen var en hyppig gæst på Christianssæde og en nær ven af godsejeren og statsminister C.D.F. Reventlow. Her fandt han både ro, inspiration og et fællesskab præget af oplysningstidens nye tanker om frihed, uddannelse og udvikling.
I Christianssædeskoven stod et helt særligt egetræ, som blev kendt som Baggesens Eg. Træet var så enormt, at man efter sigende kunne sidde inde i den hule stamme. Det blev et lokalt vartegn, og et kobberstik af det imponerende træ kan i dag ses i Galleriet.
En hyldest til C.D.F. Reventlow
Det var også her, Baggesen skrev digtet Landforvandlingen, en hyldest til C.D.F. Reventlow og de store reformer, der ændrede Danmark. Ophævelsen af stavnsbåndet, landboreformerne og den nye skolelov gav bønderne frihed og skabte grundlaget for det samfund, vi kender i dag.
Vil du høre mere om manden, som inspirerede digtet Landforvandlingen, kan du høre historien om C.D.F. Reventlow - her.
Lyt til Andreas Karberg fortælle historien om Jens Baggesen, Baggesens Eg og venskabet med C.D.F. Reventlow – en fortælling om digtning, idéer og et træ, der blev en del af Danmarkshistorien.
