Taastrup – før Christianssæde fik sit navn
Du står i Taastrup-værelset, opkaldt efter det navn, Christianssæde bar, da historien begyndte. I 1690 opførte Regitze Vind og lensbaron Jens Juel den nye hovedbygning på den eksisterende ejendom Taastrup – og deres våbenskjolde kan stadig ses på facaden.
Men Taastrup skulle ikke forblive stedets navn for evigt.
Tre navne til én bygning
Da Christian Ditlev Reventlow købte Taastrup i 1729, ændrede han navnet til Christiansborg og samlede flere lollandske godser til et nyt grevskab. Navnet holdt dog ikke længe. Da kong Christian 6. senere opførte sit eget store slot i København, fik det navnet Christiansborg. Det lollandske Christiansborg måtte derfor finde sig et nyt navn – og blev til Christianssæde.
Tre navne. Én bygning. Og bag hvert navn gemmer sig et nyt kapitel i stedets historie.
Lyt til Andreas Karberg fortælle, hvordan Taastrup blev til Christiansborg – og til sidst Christianssæde.
