Ramt af ulykke gennem fire år
I 1608, begyndte det at spøge i huset på hjørnet ved Køge Torv, som tilhørte familien Bartskær. Familien kunne pludselig høre høns klukke, som de ikke havde. To af børnene blev syge, og en tredje fik kramper og manden i huset, følte det, som om han blev mast af en stor tung sæk, når han lagde sig til at sove.
En dag blev Hans uvenner med en kvinde fra byen, Johanne Thomesis. Der gik ikke længe før Hans og hustruen Anna var overbeviste om, at det var Johanne der var skyld i al deres ulykke. I 1612 anklagede de Johanne for hekseri og for at have bragt djævelen ind i deres hus.
Brændt på bålet
De mange hekseprocesser blev senere kendt som Køge Huskors, navngivet efter den håndskrevne beretning, som Anna Bartskær, efterlod. Johanne var den første af de dømte kvinder, som blev kastet i fangehullet under Køge Rådhus, der senere blev kendt som Troldkonekælderen. Det fik vidtrækkende konsekvenser. Når først en kvinde var udpeget og dømt, var det nemlig lovligt at anvende tortur for at få hende til at afsløre medskyldige.
Samtidig var det en tid, hvor kong Christian den 4. satte hårdt ind for at rense sit rige for troldfolk. Blev man kendt skyldig i trolddom, var straffen "bål og brand", og fra 1612 til 1615, blev i alt 16 kvinder i Køge anklaget for trolddom i, kendt som Danmarks største hekseproces. Mindepladen om dramaet blev opsat i 1911 i forbindelse med indvielsen af Køge Museum. Som en grum påmindelse om, hvad frygt kan gøre ved et samfund.
