Brændt på bålet

De mange hekseprocesser blev senere kendt som Køge Huskors, navngivet efter den håndskrevne beretning, som Anna Bartskær, efterlod. Johanne var den første af de dømte kvinder, som blev kastet i fangehullet under Køge Rådhus, der senere blev kendt som Troldkonekælderen. Det fik vidtrækkende konsekvenser. Når først en kvinde var udpeget og dømt, var det nemlig lovligt at anvende tortur for at få hende til at afsløre medskyldige.

Samtidig var det en tid, hvor kong Christian den 4. satte hårdt ind for at rense sit rige for troldfolk. Blev man kendt skyldig i trolddom, var straffen "bål og brand", og fra 1612 til 1615, blev i alt 16 kvinder i Køge anklaget for trolddom i, kendt som Danmarks største hekseproces. Mindepladen om dramaet blev opsat i 1911 i forbindelse med indvielsen af Køge Museum. Som en grum påmindelse om, hvad frygt kan gøre ved et samfund.