Skip to content
raadhuset_red

Danmarks ældst fungerende Rådhus

Køge Rådhus blev oprindeligt opført omkring år 1552 som byens nye rådhusbygning i renæssancestil. Det blev opført efter tilladelse fra Christian III, som gav Køges borgere lov til at bygge af materialer fra det nedlagte gråbrødrekloster i Vestergade med krav om, at rådhuset også skulle rumme kornlager og toldkontor.

Bygningen blev udvidet mod nord i 1570 og har fungeret som rådhus lige siden, hvilket gør det til Danmarks ældste rådhus, der stadig bruges som rådhus i dag. Rådhusets nuværende klassicistiske facade kom til i 1803. Den søndre sidebygning blev opført i 1941.

Fortidens stemmer

Køge Rådhus har aldrig kun været et smukt hus. Det har været byens nervecenter et sted hvor ord kunne redde eller ødelægge liv. Her blev vidneudsagn læst op i hekseprocessens tid. Bag de tykke mure blev almindelige kvinder gjort til fjender af samfundet, ofte på rygter og frygt.

Men rådhuset var også stedet for oprør. Borgere klagede over skatter, priser og magtmisbrug. I rådhusets sale blev handel kontrolleret, bøder uddelt og snyd blev straffet offentligt. I dag virker rådhuset stille. Men engang rungede det af stemmer i vrede, frygt og håb. Hvis du lytter godt efter, kan du næsten høre dem endnu - mennesker, der kæmpede for ret, overlevelse og indflydelse i Køges hjerte.

Flere historier fra Køge

Køges mørkeste historie
Danmarks største torv
Frederik den VII