Skip to content
Christianssæde

Det Kinesiske Værelse – datidens største luksus  

I 1700-tallet var kinesisk kunst og indretning noget af det mest eksklusive, en herregård kunne eje. Derfor fik Christianssæde sit eget Kinesiske Værelse, indrettet med kinesiske møbler og et smukt håndmalet silketapet – et tydeligt tegn på tidens fascination af det eksotiske og fjerne.

Det originale silketapet er i dag bevaret hos Designmuseum Danmark, hvor det beskyttes som en vigtig del af kulturarven. På Christianssæde kan du i stedet opleve en nænsomt udført, håndmalet kopi, der giver et indtryk af, hvordan rummet tog sig ud for mere end 300 år siden.

Fascination af Kina

Her hang tidligere også portrætter af dronning Anna Sophie Reventlow og hendes halvbror, grev Christian Ditlev Reventlow – to personer, hvis skæbner blev tæt knyttet til både Christianssæde og den danske kongefamilie.

Lyt til Andreas Karberg fortælle historien om Det Kinesiske Værelse – og om tidens fascination af Kina, adelens luksus og forbindelsen til familien Reventlow.