Skip to content
bindingsvaerk

Byens længste bindingsværk

I 1633 hærgede en voldsom brand byen. Køge stod i flammer. Huse forsvandt. Efter den store brand i 1633, der ødelagde store dele af Brogade, købte Borgmester Hans Christensen Brogade 16 og grunden ved siden af, og byggede en stor dobbeltgård som stod færdig i 1636. Det er den smukke og velbevarede gård, som vi kender i dag.

Med sine 18 fag er bygningen i dag et af Danmarks længste bindingsværkshuse. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det har virket dengang: langt, markant og synligt. Et hus, der viste både position og vilje. Det blev opført som et signal. Byen skulle genopbygges. Livet skulle fortsætte og handlen skulle blomstre igen.

Et symbol for byen der rejste sig igen

Der var tale om et ”spekulationsbyggeri”, da Hans Christensen aldrig selv boede i huset. Den var opført med salg for øje. Over porten ses stadig en lille stokværksknægt med initialerne HCKHD, bygherre ”Hans Christensen” (Humble) og hans hustru, ”Karen Hans Datter”. Den flotte bygning er ikke bare et bindingsværkshus men et symbol på en by, der rejste sig igen.

Gården har stadig sit bindingsværk af egetømmer i 18 fag intakt. Bygningen har også stadig kun den ene kvist på taget, så ligheden mellem dengang og nu er slående. I dag er bindingsværket trukket op med maling i en kontrastfarve. Tidligere blev både træværk og mur kalket over med samme farve da det var både nemmere og billigere at vedligeholde.

Oplev flere historier fra Køge

Køges mindste hus
Danmarks ældst fungerende rådhus
Fra Købmandsgård til Museum